Her er der højt til loftet

Padel 7500 er et helt nyt opført padelcenter i Holstebro. Her kan du spille på både single-og doublebaner, holde lukkede arrangementer som virksomhed og privat, eller deltage i nogle af de mange events Padel 7500 arrangerer.

Padelbanerne

Padel 7500 tilbyder nogle af de bedste faciliteter i området. De 9 doublebaner, herunder 1 opvisningsbane og 3 singlebaner, er alle udstyret med lydisoleret glas, mondo-underlag som også bruges på World Padel Touren, gummiunderlag for at skåne knæene samt gulvtæppe mellem banerne og isolering i loftet.

Padelshoppen

Hos Padel 7500 har vi også en shop med alt nødvendigt udstyr:
Der er udvalg af bats, som du kan prøve, inden du bestemmer dig, diverse tilbehør, vores egen Padel 7500 tøjkollektion samt det bæredygtige kvalitetstøj, Cuera, som er designet specielt til padel.

Bar

Før og efter kamp, kan du slappe af i vores SVANE-KØKKENET BAR på stueetagen med en kold fadøl, en kop kaffe eller andre drikke.